Der er ikke noget nyt i, at det kan være både deprimerende og skræmmende at høre nyhederne. Men nogen gange er det mere deprimerende og skræmmende, end andre. Som i dag f.eks.
Den danske folkeskole er nu nået til det punkt, hvor det er faldefærdige opbevaringssteder i stedet for indlæringssteder, hvilket resulterer i, at de fleste, der går ud af 9. og 10. klasse ikke er i stand til at give dig resultatet af 2x2, eller stave til helt simple ord som ”hellere” eller ”ananas”. Teorien om, at der i Danmark findes 1 mio. funktionelle analfabeter, bør nok tages op til revurdering - 1 mio. kan vist ikke længer gøre det - og hvor mange af dem er rent faktisk funktionelle?
Jeg vil derfor gerne have lov til at bruge dette indlæg til en række taksigelser:
Tak til mine forældre for, at de fik mig på det tidspunkt, de gjorde, så jeg nåede at få min uddannelse, inden det gik helt galt.
Tak til de af mine folkeskolelærere, som jeg dengang anså for at være halvgamle og forstokkede, men som i dag står for mig som ”den ægte vare”, der holdt de gamle dyder i hævd.
Tak til de af mine gymnasielærere, der gav mig frihed til at tænke selv, men under det ansvar, at jeg skulle bestå mine eksamener i sidste ende.
Og sidst, men ikke mindst, tak til mine skolekammerater, der dengang ikke anså det at være klog som en grund til mobning.
Jeg så gerne, at nogle i den politiske verden havde mod nok til at stille sig op på en sæbekasse og udskrige til det ganske land, at ”Nu er tiden kommet, for at genindføre Den Sorte Skole”. Det eneste vi risikerer ved staveord, tabel-terperi og kongerækker er, at man rent faktisk lærer noget!
Men hvis det er et FOR radikalt skridt at tage, kan vi starte med at indføre en lidt mildere form for disciplin i folkeskolen. Slut med mobiltelefoner, af med kasketter og solbriller, mød op til tiden og bliv der til du får fri! Og så ved jeg af personlig erfaring, at det ikke skader med fælles morgensang!
