Holdbarhed

I går sov jeg længe. Og jeg tog en lang "morfar" om eftermiddagen. Så kl. 23:30 sad jeg klar til en lang nat i filmens navn. Oscaruddelingen er blevet en tradition, og jeg gør alt for at holde ud. Men...

Kl. 02:30 - præcis da det egentlige show gik i gang - måtte jeg bukke under og flytte fra sofaen ind i min seng. Og en halv time senere sov jeg. Jeg havde dog været forudseende og sat vækkeuret til 05:40, da jeg ved af erfaring, at det er de sidste 15 minutter de store ting sker.

Nu er spørgsmålet bare: Er det mig, der ikke længere er så holdbar, som dengang for 10-15 år siden, da jeg startede med at se Oscar? Eller er det ganske enkelt blevet et så kedeligt show, at det ikke kan holde selv den mest trofaste seer vågen?

Jeg satser på det sidste...

Oscar

Godmorgen!

Jeg ved godt, at tidspunktet gør det mere passende med et ”god eftermiddag”, men jeg valgte at opgive min nattesøvn til fordel for min årlige affære med en fyr, der hedder Oscar. Så søvnen måtte vente til efter morgenmaden i dag.

Og hold da helt op, det var det værd.

Egentlig havde jeg givet mig selv lov til at slumre ind på sofaen, når det blev for kedeligt, for plat, for uudholdeligt politisk, eller for et-eller-andet-andet, der i de sidste år har gjort Oscaruddelingen til mindre og mindre seværdig. Men det blev der ikke brug for. Jeg skal love for, at de har oppet sig. En ny vært med talenter, en ny scenografi, der var både intim og indbydende, nyt koncept for prisuddelingerne, der gjorde det langt mere personligt, og frem for alt forholdsvis fornuftige valg af vindere over hele linien. Akademiet havde (næsten) droppet de politisk korrekte vindere til fordel for vindere med talent. Et helt igennem godt, seværdigt og i enkelte øjeblikke rørende show.

Så tillykke til Akademiet, tillykke til Hugh Jackman og ikke mindst et stort tillykke til Kate Winslet for den yderst fortjente statuette – about bloddy time!

Jeg glæder mig allerede til The 82nd Annual Academy Awards om 364 dage.