torsdag den 18. marts 2010

FORÅR!!! - 2

Opdatering:

Nu har jeg været en tur ude i virkeligheden, og WOW... Det ER forår! Næsten 12 grader og solskin. Ja, ja, ja, det vender sikkert i morgen igen, jeg ved det godt. Men indtil da - WOW!

Og under temaet "Intet er så galt, at det ikke er godt for noget": Da jeg på vej hjem i en meget fyldt linie 1A blev klemt inde mellem et prætentiøst fjols, der skulle tale meget højt i telefon ca. 20 cm fra mit øre, og en herre der havde stukket lidt for dybt i hvidløgsbøtten til frokost, måtte jeg - af hensyn til min mentale sundhed - stå af bussen og gå hjem fra Grønningen. Men i det vejr var det en vidunderlig ting at blive "tvunget" ud, og indsuge lun luft og D-vitaminer. (Nu mangler vi bare at ungerne ovenpå også opdager det dejlige ved at være udendørs...).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar