Jeg hører til den meget lille gruppe af mennesker i Norden, der ikke har læst Stieg Larssons bøger. Det er ikke fordi jeg har noget imod hverken manden eller bøgerne. Tværtimod. Hans bøger hører til i en genre, jeg holder meget af. Men jeg har altid haft det skidt med ”hypes”. Når alle gør noget, gør jeg det helst ikke. Kald mig bare kontrær, mærkelig eller snobbet. Men jeg har nu aldrig følt, at jeg er gået glip af noget særligt. Det startede nede i 80’erne, da ”Mit Afrika” ramte biograferne. Alle skulle se filmen, læse bogen og ikke mindst ytre deres uforbeholdne mening om begge dele samt resten af Karen Blixens liv. Danmark blev et land af Afrika-hungrende, selvbestaltede Karen Blixen-eksperter. Jeg har stadig ikke set filmen, men føler ikke jeg har huller i min kultur-kanon af den grund.
Der er dog aldrig en regel, uden en undtagelse. Min undtagelse fra reglen om ikke at gøre, som alle andre er, at hvis jeg gør det først, er der jo ikke rigtig noget at gøre ved det. Så er jeg bare trend setter. Så i tilfældet Stieg Larsson nød jeg i går aftes godt af billetter til forpremieren på filmatiseringen af hans bog ”Mænd der hader kvinder”.
Der sad jeg så i en mørk biografsal omgivet af hundredvis af mennesker, der tydeligvis alle havde læst bogen. Det var en nærmest surrealistisk oplevelse. Grænsende til det ensomme. Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at jeg følte mig udenfor, men jeg kan med sikkerhed sige, at mine manglende forudsætninger gjorde oplevelsen anderledes. Og så måske alligevel ikke. Mine venner havde jo røbet store dele af indholdet, allerede dengang de læste bogen og havde behov for at dele deres fantastiske oplevelse med mig. Så som jeg sad der i biografmørket og forsøgte at leve mig ind i den meget spændende historie, fik jeg en følelse af, at nogen havde læst bogen højt for mig, mens jeg sov. At min underbevidsthed havde læst bogen, uden at jeg var klar over det. Og jeg må indrømme, at det tog lidt af det fantastiske ud af oplevelsen. Så da lyset blev tændt efter filmen, og mine venner forventningsfuldt kastede sig over mig med ”Nå, hvad synes du så?”, tror jeg, at jeg skuffede dem lidt. Jeg kunne ikke udvise den samme begejstring og entusiasme, som dem. Til trods for, at jeg gerne ville.
For det ville jeg. Det VAR en fantastisk film… tror jeg nok.
Det gjorde selvfølgelig heller ikke sagen bedre, at vi var blevet placeret på 2. række i en af Palads’s miniaturebiografer, hvor man er nødt til at dreje hovedet fra side til side for at se hele filmen. Og hvor det tager øjnene/hjernen en halv times tid at indstille sig på nærheden. Scenerne med meget sne giver øjnene lyschok, og biljagter henlægger én i en tilstand meget tæt på søsyge. Der burde være en lov, der forbød Palads at kalde deres sale for biografer. TV-stuer med alt for stor fladskærm ville være mere passende.
Men jeg VED, at det var en god film. På alle niveauer. Så for at give genierne bag filmen en fair chance, har jeg besluttet mig for at se den igen under mere behagelige forhold. Og nu hvor jeg også kender handlingen, kan jeg bare læne mig tilbage og nyde håndværket, ligesom alle de andre gjorde i går aftes i Palads.
torsdag den 26. februar 2009
mandag den 23. februar 2009
Oscar
Godmorgen!
Jeg ved godt, at tidspunktet gør det mere passende med et ”god eftermiddag”, men jeg valgte at opgive min nattesøvn til fordel for min årlige affære med en fyr, der hedder Oscar. Så søvnen måtte vente til efter morgenmaden i dag.
Og hold da helt op, det var det værd.
Egentlig havde jeg givet mig selv lov til at slumre ind på sofaen, når det blev for kedeligt, for plat, for uudholdeligt politisk, eller for et-eller-andet-andet, der i de sidste år har gjort Oscaruddelingen til mindre og mindre seværdig. Men det blev der ikke brug for. Jeg skal love for, at de har oppet sig. En ny vært med talenter, en ny scenografi, der var både intim og indbydende, nyt koncept for prisuddelingerne, der gjorde det langt mere personligt, og frem for alt forholdsvis fornuftige valg af vindere over hele linien. Akademiet havde (næsten) droppet de politisk korrekte vindere til fordel for vindere med talent. Et helt igennem godt, seværdigt og i enkelte øjeblikke rørende show.
Så tillykke til Akademiet, tillykke til Hugh Jackman og ikke mindst et stort tillykke til Kate Winslet for den yderst fortjente statuette – about bloddy time!
Jeg glæder mig allerede til The 82nd Annual Academy Awards om 364 dage.
søndag den 22. februar 2009
Det var så den vinter
Det er sådan jeg vælger at se verden i dag.
Man går i seng i den mest fantastiske snestorm, der indhyller hele byen i smukt, hvidt pulver, og vågner op til en grå, trist og smådryppende februarmorgen.
Jeg ved godt, at mange mennesker forbander sne og frost, og det er ikke fordi jeg ønsker for andre mennesker, at de skal kæmpe sig gennem sneen for at udføre deres arbejde, eller at byggerier bliver indstillet og trafikken går i stå. Jeg synes bare, at det er så ualmindelig smukt, når der er sne overalt. At sidde og kigge ud på snefnug, der danser under gadelampen. At høre børnene lege lystigt i gården kl. 22.30 en lørdag aften fordi de ved, at det måske er sidste chance. Eller at gå lange ture og nyde stilheden. For det er sandt: ”Der er intet i verden så stille som sne”. Selv den normalt larmende storby får lyddæmper på, og en stille hvisken kan høres langvejs fra.
Og nå ja, så er snevejr en fremragende undskyldning for at svælge sig i varm chokolade med flødeskum, og måske en hjemmebagt bolle eller to…
Et kig på DMI’s hjemmeside giver mig kun et spinkelt håb om, at Kong Frost bringer mere sne i den nærmeste uge, så hvad gør en klog?
Jeg tror jeg vil iføre mig benægtelsens kåbe, lade som om Østerbro stadig er hvid og stille, og gå til bageren efter fastelavnsboller… Kombinationen af kulhydrater og benægtelse er den bedste medicin mod nedtrykthed.
God søndag.
Jeg ved godt, at mange mennesker forbander sne og frost, og det er ikke fordi jeg ønsker for andre mennesker, at de skal kæmpe sig gennem sneen for at udføre deres arbejde, eller at byggerier bliver indstillet og trafikken går i stå. Jeg synes bare, at det er så ualmindelig smukt, når der er sne overalt. At sidde og kigge ud på snefnug, der danser under gadelampen. At høre børnene lege lystigt i gården kl. 22.30 en lørdag aften fordi de ved, at det måske er sidste chance. Eller at gå lange ture og nyde stilheden. For det er sandt: ”Der er intet i verden så stille som sne”. Selv den normalt larmende storby får lyddæmper på, og en stille hvisken kan høres langvejs fra.
Og nå ja, så er snevejr en fremragende undskyldning for at svælge sig i varm chokolade med flødeskum, og måske en hjemmebagt bolle eller to…
Et kig på DMI’s hjemmeside giver mig kun et spinkelt håb om, at Kong Frost bringer mere sne i den nærmeste uge, så hvad gør en klog?
Jeg tror jeg vil iføre mig benægtelsens kåbe, lade som om Østerbro stadig er hvid og stille, og gå til bageren efter fastelavnsboller… Kombinationen af kulhydrater og benægtelse er den bedste medicin mod nedtrykthed.
God søndag.
torsdag den 19. februar 2009
Bogudsalg
Hvert år i slutningen af februar går de danske forlag og boghandlere sammen i det kulturelt udviklende og intellektuelt stimulerende fænomen, der kaldes Det Store Bogudsalg. Med de bogpriser, vi normalt er udstyret med i dette land, er det en vigtig begivenhed for dem af os, der ikke er bange for at trykke på fjernbetjeningens off-knap et par timer i ny og næ. Det er et overflødighedshorn af titler og emner, som vi aldrig kunne drømme om at betale 299,- for, men som pludselig bliver både spændende, tiltalende og i enkelte tilfælde endda ganske uundværlige, når det store gule klistermærke siger 69,-. Mange mennesker (langt de fleste) har december måned som det store forbrugsmonsters højtid. Overtræk, breve fra banken og pasta med ketchup 4 dage om ugen i januar. Men ikke mig. Well, jeg holder mig ikke tilbage i december, og jeg tror (håber) ikke, at min familie har noget at klage over i forbindelse med deres julegaver og højtidens forplejning. Men mit personlige Big Bang kommer lige omkring 22. februar. Jeg er ganske enkelt ikke til at stoppe, når først de helt og aldeles vidunderlige kataloger ligger klar til afhentning i bogladerne. Jeg skipper som regel de første sider, da de indeholder skønlitteraturen, og den slags læser jeg helst ikke på dansk – men det er en helt anden historie.
Så når man hen til afsnittet med faglitteraturen, og det er her det begynder at blive spændende. Har I nogen idé om, hvad der bliver skrevet bøger om? Name it – it’s there. Det er ligesom kursuskatalogerne fra diverse oplysningsforbund. Uanset hvad, kan man altid finde nogen, der finder det interessant nok til at tage dem med. Og i dette tilfælde til at skrive en bog om det. For en brøkdel af normalpriserne kan man nu lære alt om cigarrulning på Cuba, fedtfattig mad til børnenes madpakker eller fremstillingen af den perfekte Cosmopolitan. Og det er bare hobby-sektionen. Dertil kommer den ”ægte” faglitteratur: Filosofi, religion, psykologi, medicin, design, forretningsdrift, o.s.v., o.s.v. Og rejsebøgerne. Og biografierne. Og ordbøgerne. Og så naturligvis børnebøgerne, men de kan nu også findes billigt udenfor udsalgstid. Kort sagt: Du kan blive så UFATTELIG klog til næsten ingen penge. Og som en lille ekstrabonus kan du spare penge på dit fitness-medlemskab i den uge/måned, for bøger bliver ikke lettere af at komme på udsalg, og de skal stadig bæres hjem (må jeg foreslå, at gå flere gange).
Og her kommer så en vigtig pointe: Viden er sexet! Begrebet ”dumme blondiner” er ikke tilfældigt, det opfattes bare forkert. Kvinder er ikke dumme, fordi de er blondiner – de er blondiner fordi de er dumme. De er ganske enkelt nødt til at påtage sig lidt kunstig sexappeal, fordi de ikke er udstyret med den i form af intelligens. Og læg mærke til, hvor mange vidende kvinder, der er mørkhårede. De kan tiltrække mænd alene med deres intellekt. Hvad kunne det ikke medføre, hvis vi fik lokket blondinerne på bogudsalg?
Men udover at være min personlige højtid, så kan bogudsalget bruges i praksis hele året. Det er den perfekte ”ice breaker”. Når du næste gang finder dig selv i et selskab, hvor du ikke rigtig kender nogen, eller samtalen går lidt trægt, spørg din sidemand/personerner ved dit bord, hvad de har købt på bogudsalg.
Svarene vil falde i forskellige kategorier. Nogle vil sige ”Bogudsalg?” og kombinere det med et let spørgende, men temmelig tomt udtryk i øjnene. Glem dem! De er ikke værd at spilde tid på, og vil sandsynligvis være for fulde til begavet samtale, inden du er færdig med at forklare konceptet. Så er der dem, der ikke har købt noget. Her kan du vælge også at glemme dem, eller du kan spørge ind til årsagen. Desværre vil forklaringen i de fleste tilfælde være ganske nedslående som f.eks. ”Jeg læser aldrig bøger” eller ”Der var ikke noget interessant på udsalg”. Men andre kan måske overraske og konstatere, at det, der var at finde i dette års udsalgskatalog, allerede stod laset og gennemlæst i deres reol. Brug endelig mere tid i samtale med dem – men tag dig i agt for nørderne. Det kan blive en meeeeget lang aften.
Så er der den mest interessante kategori – dem der rent faktisk har haft kreditkortet fremme i februar og gerne taler om, hvad de har købt og hvorfor. Det kan fortælle dig meget mere om andre mennesker, end de nogensinde vil fortælle direkte. Og uanset, om du er enig med dem eller ej, så er der åbnet et byggemarked fuld af døre til alsidige samtaleemner, der rækker helt frem til kaffen.
Sidst, men ikke mindst, er der dem, der kun har købt børnebøger. LØB! Hvis du viser blot den mindste interesse, vil du på mindre end 40 sekunder få fremvist albummet med alle 3 børns fulde og totale liv frem til dette øjeblik, startende med de første scanningsbilleder. Og mon ikke også detaljerede beskrivelser af alle 3 fødsler vil blive bragt på banen?
Den engelske filosof Francis Bacon’s kernefilosofi var ”Viden er magt” og set med de brede briller, tro jeg, han havde ret. Ikke magt på den ubehagelige måde, men magt til at styre og tage ansvar for sit eget liv, egne gerninger og ikke mindst egne meninger. Jo mere du ved, jo større er dit fundament, når du skal tage beslutninger, og det giver selvtillid. Viden er også magt til at udrydde myter og rygter, og jo flere vidende mennesker der findes, jo færre myter vil opstå og overleve. Så lad os dele magten og gøre verden klogere – læs en bog eller to og lån den til din bedste ven, når du er færdig.
Det burde fremstå tydeligt, at jeg godt kan lide Bogudsalg. Men rent faktisk er det kærligheden til bogen i al almindelighed, der får min puls op over normalen. Men hvis du ikke er en ven af det skrevne ord, så start med bogudsalget. Du kan jo starte med bare at kigge, og så gemme det store skridt over til indkøb til året efter. Men jeg vil ikke have klager, når du er blevet bidt af the bug, og din bank har sendt det første brev med en folder om gældssanering….
I år falder den store dag den 25. februar. Ses vi mellem hylderne?
Så når man hen til afsnittet med faglitteraturen, og det er her det begynder at blive spændende. Har I nogen idé om, hvad der bliver skrevet bøger om? Name it – it’s there. Det er ligesom kursuskatalogerne fra diverse oplysningsforbund. Uanset hvad, kan man altid finde nogen, der finder det interessant nok til at tage dem med. Og i dette tilfælde til at skrive en bog om det. For en brøkdel af normalpriserne kan man nu lære alt om cigarrulning på Cuba, fedtfattig mad til børnenes madpakker eller fremstillingen af den perfekte Cosmopolitan. Og det er bare hobby-sektionen. Dertil kommer den ”ægte” faglitteratur: Filosofi, religion, psykologi, medicin, design, forretningsdrift, o.s.v., o.s.v. Og rejsebøgerne. Og biografierne. Og ordbøgerne. Og så naturligvis børnebøgerne, men de kan nu også findes billigt udenfor udsalgstid. Kort sagt: Du kan blive så UFATTELIG klog til næsten ingen penge. Og som en lille ekstrabonus kan du spare penge på dit fitness-medlemskab i den uge/måned, for bøger bliver ikke lettere af at komme på udsalg, og de skal stadig bæres hjem (må jeg foreslå, at gå flere gange).
Og her kommer så en vigtig pointe: Viden er sexet! Begrebet ”dumme blondiner” er ikke tilfældigt, det opfattes bare forkert. Kvinder er ikke dumme, fordi de er blondiner – de er blondiner fordi de er dumme. De er ganske enkelt nødt til at påtage sig lidt kunstig sexappeal, fordi de ikke er udstyret med den i form af intelligens. Og læg mærke til, hvor mange vidende kvinder, der er mørkhårede. De kan tiltrække mænd alene med deres intellekt. Hvad kunne det ikke medføre, hvis vi fik lokket blondinerne på bogudsalg?
Men udover at være min personlige højtid, så kan bogudsalget bruges i praksis hele året. Det er den perfekte ”ice breaker”. Når du næste gang finder dig selv i et selskab, hvor du ikke rigtig kender nogen, eller samtalen går lidt trægt, spørg din sidemand/personerner ved dit bord, hvad de har købt på bogudsalg.
Svarene vil falde i forskellige kategorier. Nogle vil sige ”Bogudsalg?” og kombinere det med et let spørgende, men temmelig tomt udtryk i øjnene. Glem dem! De er ikke værd at spilde tid på, og vil sandsynligvis være for fulde til begavet samtale, inden du er færdig med at forklare konceptet. Så er der dem, der ikke har købt noget. Her kan du vælge også at glemme dem, eller du kan spørge ind til årsagen. Desværre vil forklaringen i de fleste tilfælde være ganske nedslående som f.eks. ”Jeg læser aldrig bøger” eller ”Der var ikke noget interessant på udsalg”. Men andre kan måske overraske og konstatere, at det, der var at finde i dette års udsalgskatalog, allerede stod laset og gennemlæst i deres reol. Brug endelig mere tid i samtale med dem – men tag dig i agt for nørderne. Det kan blive en meeeeget lang aften.
Så er der den mest interessante kategori – dem der rent faktisk har haft kreditkortet fremme i februar og gerne taler om, hvad de har købt og hvorfor. Det kan fortælle dig meget mere om andre mennesker, end de nogensinde vil fortælle direkte. Og uanset, om du er enig med dem eller ej, så er der åbnet et byggemarked fuld af døre til alsidige samtaleemner, der rækker helt frem til kaffen.
Sidst, men ikke mindst, er der dem, der kun har købt børnebøger. LØB! Hvis du viser blot den mindste interesse, vil du på mindre end 40 sekunder få fremvist albummet med alle 3 børns fulde og totale liv frem til dette øjeblik, startende med de første scanningsbilleder. Og mon ikke også detaljerede beskrivelser af alle 3 fødsler vil blive bragt på banen?
Den engelske filosof Francis Bacon’s kernefilosofi var ”Viden er magt” og set med de brede briller, tro jeg, han havde ret. Ikke magt på den ubehagelige måde, men magt til at styre og tage ansvar for sit eget liv, egne gerninger og ikke mindst egne meninger. Jo mere du ved, jo større er dit fundament, når du skal tage beslutninger, og det giver selvtillid. Viden er også magt til at udrydde myter og rygter, og jo flere vidende mennesker der findes, jo færre myter vil opstå og overleve. Så lad os dele magten og gøre verden klogere – læs en bog eller to og lån den til din bedste ven, når du er færdig.
Det burde fremstå tydeligt, at jeg godt kan lide Bogudsalg. Men rent faktisk er det kærligheden til bogen i al almindelighed, der får min puls op over normalen. Men hvis du ikke er en ven af det skrevne ord, så start med bogudsalget. Du kan jo starte med bare at kigge, og så gemme det store skridt over til indkøb til året efter. Men jeg vil ikke have klager, når du er blevet bidt af the bug, og din bank har sendt det første brev med en folder om gældssanering….
I år falder den store dag den 25. februar. Ses vi mellem hylderne?
onsdag den 18. februar 2009
Tak Uffe Holm!
Jeg har netop set Uffe Holm i Go'aften Danmark, hvor han gjorde rede for sit syn på coaches. Og jeg kan kun udtrykke min begejstring med et højt "UFFE ER GUD!".
Jeg har længe haft nøjagtig samme holdning, men når jeg udtrykker den, bliver jeg som regel voldsomt upopulær (næsten på niveau med reaktionen på min holdning om, at kvinder ikke bør have stemmeret og kørekort). Men kære Uffe, jeg håber du klare dig bedre, og at dit show bliver en bragende succes.
Tak!
Jeg har længe haft nøjagtig samme holdning, men når jeg udtrykker den, bliver jeg som regel voldsomt upopulær (næsten på niveau med reaktionen på min holdning om, at kvinder ikke bør have stemmeret og kørekort). Men kære Uffe, jeg håber du klare dig bedre, og at dit show bliver en bragende succes.
Tak!
tirsdag den 17. februar 2009
Barak Obama
Jeg kan ikke påstå, at have fulgt den amerikanske præsidentvalgkamp specielt detaljeret, men det var jo stort set umuligt at undgå den helt. Undervejs kunne jeg kun glæde mig over, at jeg ikke havde stemmeret til seancen og derfor var lykkelig fri for at skulle tage stilling. Men alligevel var der hele vejen frem til valget (og efter) noget udefinerbart, der nagede mig ved hele showet. Det var ikke før i søndags, at jeg fandt ud af, hvad det var. Her kom jeg uforvaret til at se et par minutter af Andy Rooneys indslag om præsident Obama i TV-showet ”60 Minutes”. Og pludselig faldt brikkerne på plads.
Andy Rooney fortalte, at han i sit lange liv havde set mindst 10 præsidenter blive valgt, og i alle tilfælde var befolkningen delt op i dem, der elskede den nye præsident, og dem, der hadede ham. Men denne gang var han ikke stødt på én eneste, der hadede Barak Obama. Aha!!! Det var det, jeg havde manglet hele tiden. Nogen der ytrede modstand mod den nytænkende præsidentkandidat, nogen der mente, at han ikke var kompetent, nogen der kritiserede ham.
Allerede i en meget tidlig alder lærte jeg, at hvis alle var enige, var der noget galt. Derfor vil jeg nu komme med et lille råd til alle, uanset deres holdning til den amerikanske præsident: Vær på vagt! Intet er så godt, at det ikke er skidt for noget...
Andy Rooney fortalte, at han i sit lange liv havde set mindst 10 præsidenter blive valgt, og i alle tilfælde var befolkningen delt op i dem, der elskede den nye præsident, og dem, der hadede ham. Men denne gang var han ikke stødt på én eneste, der hadede Barak Obama. Aha!!! Det var det, jeg havde manglet hele tiden. Nogen der ytrede modstand mod den nytænkende præsidentkandidat, nogen der mente, at han ikke var kompetent, nogen der kritiserede ham.
Allerede i en meget tidlig alder lærte jeg, at hvis alle var enige, var der noget galt. Derfor vil jeg nu komme med et lille råd til alle, uanset deres holdning til den amerikanske præsident: Vær på vagt! Intet er så godt, at det ikke er skidt for noget...
søndag den 15. februar 2009
Godt vs. Ondt
Det har været en speciel weekend. En weekend, der har alle forudsætninger for at være traumatiserende for mange mennesker. En weekend, hvor det gode har været oppe mod det onde, og hvor tro, overtro og holdninger har kæmpet en brav kamp. Jeg ved ikke, hvad der vandt hjemme hos dig, men jeg ved, at kampen ikke nødvendigvis behøver finde sted – det er op til dig.
Weekenden startede i det ondes tegn. Fredag den 13. er i manges verden ensbetydende med uheld, ulykke og gru, og det har det været i århundreder lige siden alle Korsridderne i Frankrig blev beordret arresteret af Kong Phillip fredag den 13. oktober 1307. I dag hører fredag den 13. hjemme under overtro i kategori med sorte katte, stiger og spildt salt på middagsbordet, og så vidt jeg er orienteret, er det aldrig bevist, at der skulle være noget særligt farligt eller uheldigt ved denne dato. Alligevel ligger den i baghovedet på mange af os – selv dem, der ikke vil kalde sig selv overtroiske – og ændrer livets gang på denne dato, bevidst eller ubevidst, om vi vil det eller ej.
Denne foruroligende dag blev afløst af den diametrale modsætning: Lørdag den 14. februar, bedre kendt som Skt. Valentins Dag. En dag i kærlighedens tegn, hvor alt ondt fordrives, og røde hjerter vinder over sorte katte. Uanset om du hører til dem, der ser Valentinsdag som en kommerciel amerikansk opfindelse, der kun skal give ekstra omsætning til forhandlere af blomster, chokolade, sexet undertøj og kitchede lykønskningskort, eller dem, der kender den sande historie bag dagen og hengiver sig til at udtrykke deres kærlighed over for andre mennesker på netop denne dag, så kan vi vel blive enige om, at det i bund og grund aldrig kan skade, at sige de tre små ord ”jeg elsker dig”?
Men i år er tingene lidt anderledes. Ikke blot ligger disse to dage side om side, vi er også ramt af det temmelig luftige fænomen ”finanskrise”. Nyhederne kunne i dag rapportere, at krisen har medført en langt lavere omsætning hos blomsterhandlerne, der ellers har netop Valentinsdag som et af deres højdepunkter kun overgået af mors dag. Sørgeligt! Det er jo netop i krisetider, vi har brug for at stå hinanden nær.
Hvordan kan vi være med til at det gode vinder over det onde? Vi kan jo starte med at se lidt lysere på tingene. Naivt? Ja. Kliché? Ja. Men hvis det nu virker….. Start med dit syn på fredag den 13. Der er faktisk kun 4 uger til den næste af slagsen, så begynd allerede i dag med at tænke i mere positive baner. Mange kulturer og religioner ser faktisk 13 som et lykketal, så hvorfor skulle du ikke kunne det? Personligt har jeg haft mange gode oplevelser på fredag den 13. Den største og bedste var, da jeg skulle flyve hjem fra USA på en sådan dato. Andre folks overtro gav mig et næsten tomt fly, hvor der var sæder nok til at jeg kunne ligge ned og sove, og besætningen havde masser af tid til at servicere os, der havde taget chancen. Og se bare på i fredags – pragtfuldt vejr, der kan fjerne selv den værste vinterdepression. Så glem alt om død, ulykke og dårlige gyserfilm og begynd allerede nu at glæde dig til fredag den 13. marts. Hvem ved… måske bliver det din bedste dag so far, måske bliver det årets første forårsdag, eller måske er det dagen, hvor nogen siger ”jeg elsker dig” til netop dig.
Og hvad Valentinsdag angår, så har du et helt år til at øve dig. Væn dig til tanken om, at det er hjerternes dag, og find ud af, hvem du vil glæde den dag. Eller måske endda bruge andre dage til det, så det ikke kun er den ene gang om året. Og hvis finanskrisen stadig ligger truende over os til den tid, så husk, at der er ikke noget galt i at bruge din sidste 100-kroneseddel på blomster til din elskede. Tværtimod!
Til orientering/advarsel kan jeg informere om, at vi skal helt frem til 2015 før disse dage ligger side om side igen. Det burde være lang tid nok, til at vi kan få vendt bøtten.
Weekenden startede i det ondes tegn. Fredag den 13. er i manges verden ensbetydende med uheld, ulykke og gru, og det har det været i århundreder lige siden alle Korsridderne i Frankrig blev beordret arresteret af Kong Phillip fredag den 13. oktober 1307. I dag hører fredag den 13. hjemme under overtro i kategori med sorte katte, stiger og spildt salt på middagsbordet, og så vidt jeg er orienteret, er det aldrig bevist, at der skulle være noget særligt farligt eller uheldigt ved denne dato. Alligevel ligger den i baghovedet på mange af os – selv dem, der ikke vil kalde sig selv overtroiske – og ændrer livets gang på denne dato, bevidst eller ubevidst, om vi vil det eller ej.
Denne foruroligende dag blev afløst af den diametrale modsætning: Lørdag den 14. februar, bedre kendt som Skt. Valentins Dag. En dag i kærlighedens tegn, hvor alt ondt fordrives, og røde hjerter vinder over sorte katte. Uanset om du hører til dem, der ser Valentinsdag som en kommerciel amerikansk opfindelse, der kun skal give ekstra omsætning til forhandlere af blomster, chokolade, sexet undertøj og kitchede lykønskningskort, eller dem, der kender den sande historie bag dagen og hengiver sig til at udtrykke deres kærlighed over for andre mennesker på netop denne dag, så kan vi vel blive enige om, at det i bund og grund aldrig kan skade, at sige de tre små ord ”jeg elsker dig”?
Men i år er tingene lidt anderledes. Ikke blot ligger disse to dage side om side, vi er også ramt af det temmelig luftige fænomen ”finanskrise”. Nyhederne kunne i dag rapportere, at krisen har medført en langt lavere omsætning hos blomsterhandlerne, der ellers har netop Valentinsdag som et af deres højdepunkter kun overgået af mors dag. Sørgeligt! Det er jo netop i krisetider, vi har brug for at stå hinanden nær.
Hvordan kan vi være med til at det gode vinder over det onde? Vi kan jo starte med at se lidt lysere på tingene. Naivt? Ja. Kliché? Ja. Men hvis det nu virker….. Start med dit syn på fredag den 13. Der er faktisk kun 4 uger til den næste af slagsen, så begynd allerede i dag med at tænke i mere positive baner. Mange kulturer og religioner ser faktisk 13 som et lykketal, så hvorfor skulle du ikke kunne det? Personligt har jeg haft mange gode oplevelser på fredag den 13. Den største og bedste var, da jeg skulle flyve hjem fra USA på en sådan dato. Andre folks overtro gav mig et næsten tomt fly, hvor der var sæder nok til at jeg kunne ligge ned og sove, og besætningen havde masser af tid til at servicere os, der havde taget chancen. Og se bare på i fredags – pragtfuldt vejr, der kan fjerne selv den værste vinterdepression. Så glem alt om død, ulykke og dårlige gyserfilm og begynd allerede nu at glæde dig til fredag den 13. marts. Hvem ved… måske bliver det din bedste dag so far, måske bliver det årets første forårsdag, eller måske er det dagen, hvor nogen siger ”jeg elsker dig” til netop dig.
Og hvad Valentinsdag angår, så har du et helt år til at øve dig. Væn dig til tanken om, at det er hjerternes dag, og find ud af, hvem du vil glæde den dag. Eller måske endda bruge andre dage til det, så det ikke kun er den ene gang om året. Og hvis finanskrisen stadig ligger truende over os til den tid, så husk, at der er ikke noget galt i at bruge din sidste 100-kroneseddel på blomster til din elskede. Tværtimod!
Til orientering/advarsel kan jeg informere om, at vi skal helt frem til 2015 før disse dage ligger side om side igen. Det burde være lang tid nok, til at vi kan få vendt bøtten.
fredag den 13. februar 2009
Dræber-svanen
Arkivfoto - kan være Dræbersvanen, men kan også være helt uskyldig!Det er ikke meget, jeg ved om svaner, udover at det er den smukkeste fugl i Danmark, men jeg blev alligevel overrasket over, hvad jeg oplevede ved Sortedams Sø i dag.
Vejret nærmest skreg på, at man skulle være ude i det, så jeg udstyrede mig med varmt tøj og café latte, og placerede mig på en bænk i solen langs søen. Udsigten var som altid pragt-fuld, masser af ænder og svaner i den skarpe frostsol og lyden af solsortens sang fra træerne – ren idyl, der sprøjtede nyt liv i mit håb om et snarligt forår. Men så blev idyllen brudt. Min opmærksomhed blev overtaget af en farlig ballade ude på søen. I udkanten af fuglemængden var en teenage-svane (fuldt udvokset, men stadig brun fjerdragt) i gang med at æde en and. Han (jeg kan ikke se forskel på han og hun, så det er rent gætværk) havde et fast tag om den stakkels ands hals og ruskede den frem og tilbage i det iskolde vand. Gudskelov slap anden fri og baskede forvildet væk fra sin overfaldsmand, chokeret med trods alt i live. Men dræber-svanen havde ikke fået nok, så dens blodtørst fik den til at haste hen til næst offer – endnu en stakkels and, der gudskelov vejrede faren og kom på vingerne i sidste øjeblik.
Nu var jeg temmelig irriteret på dræbersvanen. Jeg ved godt, at naturens gang er hård og brutal, men kunne den for pokker ikke i det mindste vælge en modstander af samme størrelse, i stedet for at kaste sig over de mindste i flokken? ”Er du kylling eller svane”? Det var som om den læste mine arrige tanker, for i næste øjeblik pustede den sig op, baskede med vingerne og kastede sig over en af dens egne. Det gav mig så svaret på mit spørgsmål. Det var ikke den bedste idé den havde fået. Modstanden var stor, og offer-svanen fik sig øjeblikkeligt frigjort og sejlede lige så stille væk. Dens rolighed var næsten grænsende til arrogance, eller måske var det et udtryk for medlidenhed, som om den tænkte ”din ynkelige stakkel, du har meget at lære endnu”. Men dræbersvanens nederlag var endnu ikke helt afsluttet.
En anden svane, som jeg formoder er flokkens alfa-han, så det som sin pligt at opdrage lidt på den uvorne møgunge. Den stilede direkte mod dræbersvanen, og satte sit angreb ind. Efter devisen øje for øje, tand for tand, plantede den ældre han et solidt bid i knøsens hals og holdt fast. 10 sekunder efter slap den igen og svømmede væk igen. Den holdt inde med sine angreb for en stund, men man slår sjældent igennem med pædagogisk lærdom, hvis det med-fører, at ungersvende i processen mister deres stolthed, så jeg er ikke sikker på, at dræber-svanen tog noget varigt med fra denne episode. Selv valgte jeg at forlade gerningsstedet, så jeg kan leve i lykkelig uvidenhed om eventuelle opfølgende episoder, men lad mig føre til protokols, at hvis der findes strangulerede ande-lig i Sortedams Sø i nærmeste fremtid, vil jeg gerne stille op som vidne. For selvom jeg ikke ser selve misgerningen finde sted, så er jeg ikke i tvivl om, at det er dræbersvanen, der har slået til – og jeg kan udpege den!
Vejret nærmest skreg på, at man skulle være ude i det, så jeg udstyrede mig med varmt tøj og café latte, og placerede mig på en bænk i solen langs søen. Udsigten var som altid pragt-fuld, masser af ænder og svaner i den skarpe frostsol og lyden af solsortens sang fra træerne – ren idyl, der sprøjtede nyt liv i mit håb om et snarligt forår. Men så blev idyllen brudt. Min opmærksomhed blev overtaget af en farlig ballade ude på søen. I udkanten af fuglemængden var en teenage-svane (fuldt udvokset, men stadig brun fjerdragt) i gang med at æde en and. Han (jeg kan ikke se forskel på han og hun, så det er rent gætværk) havde et fast tag om den stakkels ands hals og ruskede den frem og tilbage i det iskolde vand. Gudskelov slap anden fri og baskede forvildet væk fra sin overfaldsmand, chokeret med trods alt i live. Men dræber-svanen havde ikke fået nok, så dens blodtørst fik den til at haste hen til næst offer – endnu en stakkels and, der gudskelov vejrede faren og kom på vingerne i sidste øjeblik.
Nu var jeg temmelig irriteret på dræbersvanen. Jeg ved godt, at naturens gang er hård og brutal, men kunne den for pokker ikke i det mindste vælge en modstander af samme størrelse, i stedet for at kaste sig over de mindste i flokken? ”Er du kylling eller svane”? Det var som om den læste mine arrige tanker, for i næste øjeblik pustede den sig op, baskede med vingerne og kastede sig over en af dens egne. Det gav mig så svaret på mit spørgsmål. Det var ikke den bedste idé den havde fået. Modstanden var stor, og offer-svanen fik sig øjeblikkeligt frigjort og sejlede lige så stille væk. Dens rolighed var næsten grænsende til arrogance, eller måske var det et udtryk for medlidenhed, som om den tænkte ”din ynkelige stakkel, du har meget at lære endnu”. Men dræbersvanens nederlag var endnu ikke helt afsluttet.
En anden svane, som jeg formoder er flokkens alfa-han, så det som sin pligt at opdrage lidt på den uvorne møgunge. Den stilede direkte mod dræbersvanen, og satte sit angreb ind. Efter devisen øje for øje, tand for tand, plantede den ældre han et solidt bid i knøsens hals og holdt fast. 10 sekunder efter slap den igen og svømmede væk igen. Den holdt inde med sine angreb for en stund, men man slår sjældent igennem med pædagogisk lærdom, hvis det med-fører, at ungersvende i processen mister deres stolthed, så jeg er ikke sikker på, at dræber-svanen tog noget varigt med fra denne episode. Selv valgte jeg at forlade gerningsstedet, så jeg kan leve i lykkelig uvidenhed om eventuelle opfølgende episoder, men lad mig føre til protokols, at hvis der findes strangulerede ande-lig i Sortedams Sø i nærmeste fremtid, vil jeg gerne stille op som vidne. For selvom jeg ikke ser selve misgerningen finde sted, så er jeg ikke i tvivl om, at det er dræbersvanen, der har slået til – og jeg kan udpege den!
Abonner på:
Opslag (Atom)
