torsdag den 24. juni 2010

Glædelig Jul...

Da det blev kendt i ugens løb, at det første julekatalog var på gaden (Imerco), var jeg chokeret og samtidig opgivende. Det katalog var vel lige på grænsen mellem at være forsinket og for tidligt. Men lige nu og her må jeg erkende, at det virker knap så vanvittigt.

Vi var i Irma og handle i går, og de holdt "Jul i Juni" med tilbud på flæskesteg. Der røg en ned i vognen, og vi blev enige om, at vi lige så godt kunne overgive os til den utæmmelige kraft, julen er. Så netop i dette øjeblik sidder jeg og slår mave efter en pragtfuld halvvejs middag bestående af flæskesteg med brunede kartofler, rødkål og sovs, efterfulgt af ris a la mande med kirsebærsauce.

Nu skal jeg ud og lave kaffe - er der nogen der har en klejne i overskud fra sidste år?
.
GLÆDELIG HALV-JUL til jer alle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar