Hvor blev tiden af…?

Ikke bare er der gået et halvt år, siden jeg sidst fik nedfældet ord på denne side. Vi har også skiftet årstal, og 2010 er godt i gang. Og nu er vi allerede et godt stykke inde i februar måned.

Jeg skal nok skåne jer for et referat af de sidste 6 måneder, blot undskylde mit fravær og konstatere, at jeg er tilbage nu. Jeg vil forsøge at skrive flere, men kortere, indlæg, og styre det mere i retning af, hvad der glæder mig i min hverdag, og ikke så meget over de ting, jeg kan brokke mig over. Jeg vil have den positive stemning tilbage. Så hold øje.

Jeg vil dog starte med at fortælle, at januar 2010 har været en underlig måned for mig. God, men underlig. Den så omtalte globale opvarmning har virkelig vist sig fra sin mest skizofrene side og begravet os i sne og is. Jeg ELSKER sne! Men jeg har været sygemeldt stort set hele måneden og har derfor ikke haft så stor kontakt med Kong Vinter, som jeg kunne have tænkt mig. Jeg har dog ikke helt kunne holde mig (og kameraet) væk, så jeg har tilføjet lidt dokumentation for den nye istid på Østerbro.

Men størst af alt i januar 2010 var dog min personlige højtid: Bogudsalget! Du har måske allerede læst om min passion i sidste års indlæg, ellers finder du det her.

Jeg fik pakket mig godt ind og begav mig (forholdsvis) tidligt søndag morgen ned om hjørnet til min lokale boghandel. Ca. 20 minutter og 600 kroner senere var jeg hjemme igen med følgende ”fangst”. Så er jeg lykkelig….

Nu vil jeg krybe ned under et tæppe i sofaen sammen med mine bøger og en kop kaffe.

Det var så den vinter

Det er sådan jeg vælger at se verden i dag.

Man går i seng i den mest fantastiske snestorm, der indhyller hele byen i smukt, hvidt pulver, og vågner op til en grå, trist og smådryppende februarmorgen.

Jeg ved godt, at mange mennesker forbander sne og frost, og det er ikke fordi jeg ønsker for andre mennesker, at de skal kæmpe sig gennem sneen for at udføre deres arbejde, eller at byggerier bliver indstillet og trafikken går i stå. Jeg synes bare, at det er så ualmindelig smukt, når der er sne overalt. At sidde og kigge ud på snefnug, der danser under gadelampen. At høre børnene lege lystigt i gården kl. 22.30 en lørdag aften fordi de ved, at det måske er sidste chance. Eller at gå lange ture og nyde stilheden. For det er sandt: ”Der er intet i verden så stille som sne”. Selv den normalt larmende storby får lyddæmper på, og en stille hvisken kan høres langvejs fra.

Og nå ja, så er snevejr en fremragende undskyldning for at svælge sig i varm chokolade med flødeskum, og måske en hjemmebagt bolle eller to…

Et kig på DMI’s hjemmeside giver mig kun et spinkelt håb om, at Kong Frost bringer mere sne i den nærmeste uge, så hvad gør en klog?

Jeg tror jeg vil iføre mig benægtelsens kåbe, lade som om Østerbro stadig er hvid og stille, og gå til bageren efter fastelavnsboller… Kombinationen af kulhydrater og benægtelse er den bedste medicin mod nedtrykthed.

God søndag.