
torsdag den 24. juni 2010
Glædelig Jul...

tirsdag den 1. juni 2010
Det sku’ være så godt, men …..

Tag nu f.eks. deres seneste projekt her på Østerbro - bredere cykelstier på Østerbrogade. Det er fremlagt som en forbedring af cyklisternes forhold, men hvad er det egentligt, der er sket? Vel, cyklisterne har da fået meget mere plads med den ekstra halve meter cykelstien har fået i bredden, men … det har ikke ændret på, at de stadig mener at fortovet er deres domæne, og den ekstra bredde har gjort, at der nu er plads til at køre imod kørselsretningen ude på cykelstien. Og man kan ikke tilføre en halv meter, uden at tage den et andet sted fra, og da vores fortove i forvejen er meget smalle, er den logisk nok taget fra vejbanens bredde. Dette medfører, at dele af Østerbrogade, der før havde 2 vejbaner, nu kun har 1, og ventresvingsbaner er forsvundet. Der skal ikke megen logisk tænkning til for at se, at dette medfører endnu mere trafikprop på en i forvejen temmelig belastet strækning. Og her kommer så pointen:
Denne udvidelse af cykelstien var egentlig ikke som udgangspunkt for at forbedre noget for cyklister (eller fodgængere) - det var ene og alene endnu et tiltag, der skal gøre livet mere besværligt for bilisterne, så der var chance for, at de holdt sig væk fra byen.
Det viser bare, at selv den mest afskyelige gave kan blive vel modtaget, hvis den pakkes rigtig fint ind (…og modtageren er naiv nok!).
torsdag den 6. maj 2010
Den Sorte Skole

Den danske folkeskole er nu nået til det punkt, hvor det er faldefærdige opbevaringssteder i stedet for indlæringssteder, hvilket resulterer i, at de fleste, der går ud af 9. og 10. klasse ikke er i stand til at give dig resultatet af 2x2, eller stave til helt simple ord som ”hellere” eller ”ananas”. Teorien om, at der i Danmark findes 1 mio. funktionelle analfabeter, bør nok tages op til revurdering - 1 mio. kan vist ikke længer gøre det - og hvor mange af dem er rent faktisk funktionelle?
Jeg vil derfor gerne have lov til at bruge dette indlæg til en række taksigelser:
Tak til mine forældre for, at de fik mig på det tidspunkt, de gjorde, så jeg nåede at få min uddannelse, inden det gik helt galt.
Tak til de af mine folkeskolelærere, som jeg dengang anså for at være halvgamle og forstokkede, men som i dag står for mig som ”den ægte vare”, der holdt de gamle dyder i hævd.
Tak til de af mine gymnasielærere, der gav mig frihed til at tænke selv, men under det ansvar, at jeg skulle bestå mine eksamener i sidste ende.
Og sidst, men ikke mindst, tak til mine skolekammerater, der dengang ikke anså det at være klog som en grund til mobning.
Jeg så gerne, at nogle i den politiske verden havde mod nok til at stille sig op på en sæbekasse og udskrige til det ganske land, at ”Nu er tiden kommet, for at genindføre Den Sorte Skole”. Det eneste vi risikerer ved staveord, tabel-terperi og kongerækker er, at man rent faktisk lærer noget!
Men hvis det er et FOR radikalt skridt at tage, kan vi starte med at indføre en lidt mildere form for disciplin i folkeskolen. Slut med mobiltelefoner, af med kasketter og solbriller, mød op til tiden og bliv der til du får fri! Og så ved jeg af personlig erfaring, at det ikke skader med fælles morgensang!
lørdag den 17. april 2010
fredag den 16. april 2010
HURRA - HURRA - HURRA

fredag den 26. marts 2010
Farvel!
torsdag den 18. marts 2010
FORÅR!!! - 2
Nu har jeg været en tur ude i virkeligheden, og WOW... Det ER forår! Næsten 12 grader og solskin. Ja, ja, ja, det vender sikkert i morgen igen, jeg ved det godt. Men indtil da - WOW!
Og under temaet "Intet er så galt, at det ikke er godt for noget": Da jeg på vej hjem i en meget fyldt linie 1A blev klemt inde mellem et prætentiøst fjols, der skulle tale meget højt i telefon ca. 20 cm fra mit øre, og en herre der havde stukket lidt for dybt i hvidløgsbøtten til frokost, måtte jeg - af hensyn til min mentale sundhed - stå af bussen og gå hjem fra Grønningen. Men i det vejr var det en vidunderlig ting at blive "tvunget" ud, og indsuge lun luft og D-vitaminer. (Nu mangler vi bare at ungerne ovenpå også opdager det dejlige ved at være udendørs...).
FORÅR!!!
mandag den 8. marts 2010
Holdbarhed

onsdag den 3. marts 2010
Lokumslitteratur

Gennem de sidste år har jeg flere steder læst artikler og klummer, der drejede sig om, hvad folk læser på toilettet. Artiklerne spændte fra simpel underholdning til dybt seriøse artikler på afhandlingsniveau, men de fleste indeholdt påstanden om, at man kan se, hvordan et menneske er, alene ud fra hvad de læser på toilettet. De seriøse holder sig til aviser, de nørdede har fagblade, de barnlige har tegneserier, dem med fordøjelsesbesvær har en murstensroman, o.s.v., o.s.v… De har ikke alle været enige om typer vs. læsning, men alle var enige om, at det er et interessant psykologisk studie. Så hvor man før luskede sig til et kig i folks medicinskab, er det nu bladbunken ved siden af toilettet, man skal koncentrere sig om.
Jeg vil derfor benytte lejligheden til at blotte min egen psyke ved her at liste det, der er at finde i min magasinholder på badeværelset. Så er det op til dig at lave den psykologiske analyse. God fornøjelse!
Weekendavisen
Gamle (arvede) eksemplarer af MS
Gratismagasiner fra Matas og Netto
Et par PC Planet
Gamle (arvede) eksemplarer af Billed Bladet
Politikens Visuelle Guide til New York
Fisketorvets julekatalog (måske skulle jeg overveje en oprydning?)
Nogle gamle Anders And Blade
Et par Jumbobøger
Aschehougs Bog om Fotografi
En artikel ”Hyldesten af det talentløse” af Michael Halskov printet fra nettet.
Bogen ”The Power of Kabbalah” af Yehuda Berg
Gaffa
KBH
Copenhagen Tourist 2007/2008 – Øresund/Beyond
Et par kryds og tværs blade
Brugsanvisningen til vores KitchenAid Pasta maskine
Og ikke at forglemme en toiletrulle med påtrykte Sudoku-opgaver.
Hvem sagde en kompleks, sammensat personlighed…?
mandag den 1. marts 2010
Selvpromovering

torsdag den 25. februar 2010
Jamen, er det ikke mageløst?
lørdag den 20. februar 2010
Rystende!

fredag den 19. februar 2010
Frost og Tø

mandag den 15. februar 2010
Ingen romantik eller "Trick-or-Treat"

lørdag den 13. februar 2010
fredag den 12. februar 2010
Den lyse side
Jeg har hørt det tit, men nu har jeg tænkt mig at undersøge det nærmere – og måske bevise, at det er sandt. Jeg vil finde det positive i selv de mest frustrerende, negative og elendige ting i min hverdag. Som f.eks. i dag, da jeg for guderne må vide hvilken gang skulle have fat i Daells Bolighus, fordi de har leveret en forkert vare for 4 uger siden, og ikke har udvist synderlig interesse i at rette fejlen. Efter at have talt med meget store bogstaver til en person, der ikke var det mindste interesseret i at hverken forstå eller løse mit problem, slog det mig: Al den ophidselse man oplever i den del af verden, der er beboet af dumme, inkompetente og/eller irriterende personer, er faktisk den bedste form for kardiovaskulær træning, man kan tænke sig. Pulsen er oppe, adrenalinen pisker igennem én, og når man først falder ned igen, er man træt på den gode måde.
Så alle i tosser derude – Keep it coming, så jeg kan holde mig i form!
tirsdag den 9. februar 2010
Hvor blev tiden af…?
Jeg vil dog starte med at fortælle, at januar 2010 har været en underlig måned for mig. God, men underlig. Den så omtalte globale opvarmning har virkelig vist sig fra sin mest skizofrene side og begravet os i sne og is. Jeg ELSKER sne! Men jeg har været sygemeldt stort set hele måneden og har derfor ikke haft så stor kontakt med Kong Vinter, som jeg kunne have tænkt mig. Jeg har dog ikke helt kunne holde mig (og kameraet) væk, så jeg har tilføjet lidt dokumentation for den nye istid på Østerbro.
Jeg fik pakket mig godt ind og begav mig (forholdsvis) tidligt søndag morgen ned om hjørnet til min lokale boghandel. Ca. 20 minutter og 600 kroner senere var jeg hjemme igen med følgende ”fangst”. Så er jeg lykkelig….

Nu vil jeg krybe ned under et tæppe i sofaen sammen med mine bøger og en kop kaffe.