søndag den 22. februar 2009

Det var så den vinter

Det er sådan jeg vælger at se verden i dag.

Man går i seng i den mest fantastiske snestorm, der indhyller hele byen i smukt, hvidt pulver, og vågner op til en grå, trist og smådryppende februarmorgen.

Jeg ved godt, at mange mennesker forbander sne og frost, og det er ikke fordi jeg ønsker for andre mennesker, at de skal kæmpe sig gennem sneen for at udføre deres arbejde, eller at byggerier bliver indstillet og trafikken går i stå. Jeg synes bare, at det er så ualmindelig smukt, når der er sne overalt. At sidde og kigge ud på snefnug, der danser under gadelampen. At høre børnene lege lystigt i gården kl. 22.30 en lørdag aften fordi de ved, at det måske er sidste chance. Eller at gå lange ture og nyde stilheden. For det er sandt: ”Der er intet i verden så stille som sne”. Selv den normalt larmende storby får lyddæmper på, og en stille hvisken kan høres langvejs fra.

Og nå ja, så er snevejr en fremragende undskyldning for at svælge sig i varm chokolade med flødeskum, og måske en hjemmebagt bolle eller to…

Et kig på DMI’s hjemmeside giver mig kun et spinkelt håb om, at Kong Frost bringer mere sne i den nærmeste uge, så hvad gør en klog?

Jeg tror jeg vil iføre mig benægtelsens kåbe, lade som om Østerbro stadig er hvid og stille, og gå til bageren efter fastelavnsboller… Kombinationen af kulhydrater og benægtelse er den bedste medicin mod nedtrykthed.

God søndag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar