Barak Obama

Jeg kan ikke påstå, at have fulgt den amerikanske præsidentvalgkamp specielt detaljeret, men det var jo stort set umuligt at undgå den helt. Undervejs kunne jeg kun glæde mig over, at jeg ikke havde stemmeret til seancen og derfor var lykkelig fri for at skulle tage stilling. Men alligevel var der hele vejen frem til valget (og efter) noget udefinerbart, der nagede mig ved hele showet. Det var ikke før i søndags, at jeg fandt ud af, hvad det var. Her kom jeg uforvaret til at se et par minutter af Andy Rooneys indslag om præsident Obama i TV-showet ”60 Minutes”. Og pludselig faldt brikkerne på plads.

Andy Rooney fortalte, at han i sit lange liv havde set mindst 10 præsidenter blive valgt, og i alle tilfælde var befolkningen delt op i dem, der elskede den nye præsident, og dem, der hadede ham. Men denne gang var han ikke stødt på én eneste, der hadede Barak Obama. Aha!!! Det var det, jeg havde manglet hele tiden. Nogen der ytrede modstand mod den nytænkende præsidentkandidat, nogen der mente, at han ikke var kompetent, nogen der kritiserede ham.

Allerede i en meget tidlig alder lærte jeg, at hvis alle var enige, var der noget galt. Derfor vil jeg nu komme med et lille råd til alle, uanset deres holdning til den amerikanske præsident: Vær på vagt! Intet er så godt, at det ikke er skidt for noget...