Jagten på et franskbrød

Billed "lånt" på www.kohberg.dk

Ind imellem lever ens krop et totalt selvstændigt liv. Den kræver eller protesterer helt isoleret fra, hvad ens hjerne mener. Det oplevede jeg i denne uge. Pludselig blev jeg overmandet af en ubændig trang til franskbrød med jordbærsyltetøj. Ikke et hvilket som helt stykke franskbrød. Det skulle være godt gammeldags birkesfranskbrød af den slags, der aldrig har set fuldkorn, kerner eller fiber. Det er ellers noget, jeg ikke har gjort det meget i i de sidste 6 år, men nu MÅTTE jeg bare have det. Jeg prøvede at lægge låg på de kropslige krav i et par dage, men måtte til sidst se i øjnene, at jeg lige så godt kunne bukke under. Jeg besluttede derfor, at weekendens morgenmad skulle ændres fra det sædvanlige æg og bacon til franskbrødsmadder a la barndommens sommerferier.

Det var derfor med stor forventning, at jeg stod op før vækkeuret lørdag morgen (noget jeg ellers aldrig gør), klædte mig på og begav mig ud i den kolde morgen efter franskbrød. Godt nok er der ikke mange bagere tilbage her på Østerbro, men jeg havde ikke forudset den udfordring det var at finde et helt almindeligt birkesfranskbrød. Jeg gik fra bager til bager, der ikke kunne levere den ønskede vare. De kunne tilbyde mig alle mulige andre brød – kernebrød, spansk landbrød, grovbrød, veronabrød – men ingen birkesfranskbrød. Hos den økologiske bager overraskede mit ønske dem tydeligvis i højere grad end andre steder. Den søde bagerpige så nærmest ud som om jeg havde bedt om et spædbarn skåret i skiver. Men endelig havde jeg heldet med mig (Tak, Reinh van Hauen!). Et smukt, duftende franskbrød med et tæt lag birkes på hele skorpen til kun kr. 20,- … WHAT? Kr. 20 for det, der i min barndom kaldtes et halvt franskbrød? Jeg erindrer at man i min skoletid kunne få et halvt franskbrød, PLUS flødeboller nok til at fylde det ud, for under en 10’er. Ikke fordi det var noget, jeg nogensinde gjorde, men jeg så mine klassekammerater gøre det.

Men vel hjemme igen med mit eksklusive birkesfranskbrød, kunne jeg konstatere, at det var alt besværet og den høje pris værd. UHM! Det smagte herligt. En nostalgisk smagsoplevelse, der frembragte minder om morgenmad i haven og sløve søndage i sommerhuset. Så hvis jeg skal lære noget af denne historie, må det være: Lyt til din krop. Den har som regel ret. Og selv når den tager fejl, er det en fed oplevelse…